Velkommen til Knebel Art

Jeg indfanger mine følelser og tanker gennem naturens unikke udfoldelser, og skaber malerier, der får sit eget udtryk og liv gennem mine hænder. Her på hjemmesiden kan du lade dig inspirere af min kunst, og måske finde noget der falder i din smag og taler til dine følelser. Velkommen til min kunstneriske verden hos Knebel Art.

Galleri ved billedkunstner

Gitte Müermann

Knebel Art - ved billedkunstner Gitte Müermann

Inspirationskilden til mit virke

Med naturen som inspirerende forlæg, bliver mine malerier til.

Min inspiration hentes primært fra livet ved Knebel Vig på Djursland og på rejser rundt i verden. Fra vandkanten, kan jeg nyde lysets spil i havet og over marker og by. Pragtfulde morgen- og aftenstemninger, med smukke sol op- og nedgange, afløses af fejende storme med skummet der flyver fra brækkende bølgetoppe.

Abstrakt Kunst

Årstidernes fantastiske farvespil skaber inspiration, stemninger og følelser, som jeg overfører i mine tolkninger til lærredet i mine værker. I mit hyggelige værksted i Krathuset i Knebel, har min passion for maleriet fundet sin base - deraf navnet Knebel Art, hvor du er velkommen til at besøge mig, hvis du har en interesse i mine billeder, og kunne tænke dig at eje et af disse til dit hjem eller arbejdsplads.

Her finder du små og store kunstværker til din reflektion og nydelse.

Om Gitte

Billedkunstner Gitte Müermann

Jeg finder inspiration i naturen og skaber mine unikke kunstværker i Krathuset, der ligger smukt placeret i Knebel Vig på Djursland. Mine malerier afspejler naturens skønhed og detaljer på min egen passionerede og betagende måde.

At male har altid været min passion

At skabe sit eget udtryk 

Materiale og temperament

Mine malerier er malet med akryl, da dette materiale passer godt til mit temperament. Senest er akvarelmaling blevet spændende, og jeg eksperimenterer med disse.


Udover livet ved Knebel vig, elsker jeg at rejse, så jeg har også fået megen inspiration fra rejser i Norge, Island, Cypern, Thailand og Malaysia med de mange skønne omliggende øer. Det er altid lysets påvirkning på omgivelserne, der for mig starter et maleri.

Om min erfaring

I brede penselstrøg

Har deltaget i kurser hos:

Århus Kunstakademi, Kunst og designskolen for billedkunst i Århus. Har haft diverse kurser i croquitegning, akryl og akvarel - her og i udlandet. Gennem megen undervisning om farver og former, har jeg lært mange forskellige teknikker, og på den baggrund fundet min egen arbejdsform.
Jeg har de seneste år haft en lang række udstillinger i banker, kunstforeninger, firmaer, gallerier og et par særudstillinger i Ebeltoft Kunstbygning.

Billedgalleri

Her er nogle af mine kreative kunstneriske udfoldelser

Jeg præsenterer herunder et udpluk af mine kunstværker, skabt med passion og kreativitet.

Udforsk dem og lad dig inspirere af min verden af farver og former.

Lad dig inspirere

Morgenstemning

Format 60 x 80 cm

Overgang

Format 60 x 80 cm

Klinten

Format 60 x 80 cm

Reflektion

Format 40 x 40 cm

Den stille strøm

Format 50 x 70 cm

Den lilla time

Format 50 x 50 cm

Lys i horisonten

Format 60 x 70 cm

Gylden stilhed

Format 80 x 80 cm

Frisind

Format 60 x 60 cm

Det legesyge smil

Format 40 x 40 cm

Oppe på bakken

Format 50 x 50 cm

Fristelser

Format 60 x 60 cm

Kan du mærke bruset

Format 50 x 60 cm

Magien er i spil

Format 50 x 70 cm

Kontrasternes tid 

Format 50 x 70 cm

På bølgen blå

Format 40 x 100 cm

Islandsk abstraktion

Format 80 x 100 cm

Anmeldelser

Et dejligt citat fra Galleri Lykkegaard

“Få formår som Gitte Müermann indenfor en så stram afstemt farveverden, at få beskueren til at glemme farverne og fokusere på motiv og helhed. Det er i og for sig lige meget, om det drejer sig om landskaber eller mere abstrakte motiver – Gitte har beskueren helt i sin vold og giver en omvisning i et spændende, eget univers.”

Galleri Lykkegaard

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte mig på telefonen, eller skrive en besked til mig her.